Aussie er kort for Australian Shepherd. Som navnet siger, er det en hyrdehund. Oprindelig er den anvendt til at hyrde kvæg, hvorfor den er noget kraftigere bygget en mange andre hyrdehunde. Oprindelseslandet er trods navnet USA. Der findes mange historier om racens begyndelse. Den mest anerkendte er nok AKC's version.
Racen fås i 4 farvevarianter: Sort, blå merle, rød og rød merle (se billeder ovenfor). Derudover kan den have hvide tegninger med eller uden tan-aftegninger (brune aftegninger i hoved og på ben). Der er regler for den hvide aftegning, da den kan have en sundhedsmæssig betydning for dyret selv, eller dets afkom. Den fødes både med og uden hale (og alt indimellem). Den kan have alle øjenfarver, og det er ikke sjældent, at den har forskellig farve på højre og venstre øje, eller flere farver i samme øje.
Det er en middelstor, alsidig og energisk hund. Den bliver da også brugt i mange forskellige hundesportsgrene, eksempelvis agility, spor, lydighed, rapportering foruden naturligvis hyrdning. Det vigtigste for aussien, er at den har en opgave - en mening med livet.
Hyrdehunde-instinkterne fornægter sig ikke i en aussie. Det betyder bl.a., at hyrdehundeobjekter som feks. får, godt kan forveksles med eksempelvis joggere, cyklister og rulleskøjteløbere, hvis ikke den lærer noget andet. Det er altså en opgave for hundeejeren. Aussien kan sagtens forenes med en ridetur, men hundeføreren skal lære den, at hesten ikke er et hyrdeobjekt.
En anden karakteristika hos aussien, er at den er meget kropslig i dens omgang med andre hunde. Når en aussie løber og leger, kan den løbe med numsen forrest - ja, det lyder måske lidt overdrevet, og det er det jo også. Men det ser næsten sådan ud - og udtrykket i øjnene på den hund, der for første gang møder en aussie, er da heller ikke til at tage fejl af. En aussie løber, og skubber med numsen til legekammeraten - det er et levn fra hyrdningen, og legekammeraten lærer hurtigt at "skubbe igen".
Når man vælger sig en hyrdehund, skal man være sig bevidst, at denne hundetype generelt læser sine omgivelser, og tolker vores kropssprog - såvel hunde som menneskers kropssignaler. Graden af signalfølsomhed varierer en del hyrdehunderacerne imellem, og generelt har aussien ikke tendens til at overfortolke vores signaler. (Litteratur: "På talefot med hunden" af Turid Rugas).
Udover hyrdeegenskaberne, har aussien også haft en vogter-opgave. Det betyder, at mange aussier har et veludviklet forsvar. Man skal derfor være beredt på, at en aussie reagerer prompte, når fremmede trænger sig ind på deres grund. Forsvarsegenskaberne vokser til i hunden i opvækstperiode, og viser sig ofte først i fuldt flor omkring 2-3 års alderen.
Det var den subjektive beskrivelse af aussien - set med en aussieejers øjne. Der er flere af den slags - ikke-standardiserede beskrivelser af aussien:
Skrevet af Gitte Strandly Kjelstrup
